Lottes lillebror er alvorligt syg, og lægerne kan ikke gøre mere for ham. Lotte går over i Botanisk Have for at være alene med sin sorg. Der møder hun Lotus, som kommer fra den indre verden. Lotus beder om hjælp. Hendes lillebror er nemlig taget til fange af de hæse skygger. Sammen begiver de to piger sig ud på et farefuldt eventyr, og da det er lykkedes dem at redde den lille Dividi, kan Lotte vende hjem – for at opdage, at rejsen også har haft afgørende betydning i hendes egen verden.
Det er en smuk satsning fra forlagets side med en smuk, poetisk og meget anderledes og fremmed børnebog.
Bogen fortæller om de rejser, som den, der er modtagelig for sjælelige påvirkninger, kan foretage ind i sin egen sjæl, eller ud i det ydre rum, eller som her en rejse til de hæse skyggers land…
I et medrivende og meget udtryksfuldt sprog spinder Anne Lilmoes et eventyr, som har mange facetter og mange fortolkningsmuligheder, sådan som eventyr skal have
Land og Folk