Da jeg var ung, havde jeg det rigtig svært.
Så begyndte jeg at skrive om alt det,
jeg ikke kunne finde ud af.
Og jeg opdagede, at det rent faktisk hjalp.

For jeg lærte mine følelser og tanker at kende
og kom derved til at forstå mig selv bedre.

Der kom efterhånden en form for orden i mit indre kaos.
Og jeg blev mere og mere optaget af at skrive.
Af det, som skete med mig, når jeg skrev.
Og af det, som skete på papiret.

Det begyndte som dagbog.
Men efterhånden udviklede det sig til noget,
jeg kaldte vækstkultur.

Jeg skrev på den måde i 10 år.
15.000 sider blev det til.
Så stoppede jeg og skrev min første børnebog.

At skrive bøger var ligeså spændende.
At lade en historie opstå og flyde igennem sig.
At opleve historien og fortælle den.
At mærke ordenes kraft og det liv, som de skaber.

Sådan er det med mig.